Autonom regulering

Autonom regulering beskriver nervesystemets evne til selv at modulere og balancere arousal, stressrespons, og restitution. Et velfungerende autonomt nervesystem regulerer sig fleksibelt i forhold til omgivelsernes krav: det aktiverer ved udfordring og nedregulerer ved tryghed, uden at sidde fast i ekstreme tilstande. Denne selvregulering er delvist medfødt, delvist udviklet gennem tidlige omsorgserfaringer, og kan styrkes eller svækkes af livserfaringer. Ved traumatisering eller kronisk stress kompromitteres autonom regulering ofte: systemet kan blive hyperaktivt, hypoaktivt, eller kaotisk vekslende. Hypnoterapi er en af de mest effektive tilgange til at genoprette og optimere autonom regulering. Selve trancetilstanden aktiverer det parasympatiske system og demonstrerer for nervesystemet, at ro er mulig. Suggestioner kan installere automatiske reguleringsmekanismer. Over tid styrker regelmæssig hypnose den autonome reguleringskapacitet, hvilket giver mere robusthed, stabilitet, og emotionel fleksibilitet.