Stimulus salience

Stimulus salience angiver graden af opmærksomhedsværdi, som et givet stimulus har for individet. Saliente stimuli fanger opmærksomheden næsten automatisk og fortrænger konkurrerende information – de 'springer ud' af baggrunden. Hvad der opleves som salient er delvist biologisk bestemt (bevægelse, ansigter, pludselige lyde) og delvist formet af erfaring og aktuel tilstand (en sulten person bemærker mad overalt). Ved angstlidelser bliver trussel-relaterede stimuli patologisk saliente, mens positive stimuli mister deres evne til at tiltrække opmærksomhed. I hypnoterapi arbejdes aktivt med stimulus salience på flere måder. Gennem suggestioner kan problematiske stimulis salience reduceres: 'Det begynder at glide i baggrunden, blive mindre vigtigt'. Samtidig kan positive, ressourcefyldte stimulis salience forstærkes. Desuden udnytter hypnoseteknikker som absorption og fokuseret opmærksomhed naturlige salience-mekanismer til at guide bevidstheden i terapeutisk gavnlige retninger.