Autobiographical memory

Autobiographical memory (autobiografisk hukommelse) omfatter de personlige minder, der er knyttet til selvopfattelse og livshistorie – erindringer om specifikke begivenheder, perioder, og oplevelser, der former vores narrativ om, hvem vi er. Denne hukommelse er ikke en passiv lagring af fakta, men en aktiv konstruktion, der løbende revideres og genfortolkes. Autobiografisk hukommelse integrerer episodisk hukommelse (specifikke begivenheder) med semantisk selvviden (generel viden om sig selv). Ved trauma kan autobiografiske minder blive fragmenterede, dissocierede, eller fejlagtigt integrerede i selvfortællingen. I hypnoterapi arbejdes aktivt med autobiografisk hukommelse: aldersregression tillader genbesøg af formative oplevelser, reframing kan ændre, hvordan minder integreres i selvfortællingen, og suggestioner kan støtte udviklingen af mere sammenhængende og ressourcefyldte narrativer om fortiden.