Autonom aktivering

Autonom aktivering refererer til aktiveringen af det autonome nervesystem som respons på indre eller ydre stimuli. Denne aktivering kan være sympatisk (mobilisererende, energiøgende) eller parasympatisk (dæmpende, restorativ) og skaber de fysiologiske forandringer, der ledsager emotionelle og adfærdsmæssige reaktioner. Øget autonom aktivering viser sig som hurtigere puls, ændret vejrtrækning, muskelspænding, og svedafsondring. Denne aktivering er normalt adaptiv – den forbereder organismen på at handle. Problemer opstår, når aktiveringen er kronisk, uforholdsmæssig, eller ude af kontrol. I hypnoterapi arbejdes med autonom aktivering på flere måder: overvågning af aktiveringstegn giver feedback om klientens tilstand; suggestioner kan modulere aktivering direkte; og selve trancetilstanden fremmer parasympatisk dominans. Forståelse af autonom aktivering er grundlæggende for at kunne navigere intensitet i det terapeutiske arbejde og sikre, at klienten forbliver i tolerancevinduet.